Lev med døden

Lama / underviser Maria Damsholt 
 
Dato og tidspunkt Fredag, den 11. maj 2018 - Søndag, den 13. maj 2018 
kl.  - 
  
Kort beskrivelse Der er flere grunde at skærpe bevidstheden om det faktum, at vi alle skal dø: Hvis du kan opfatte døden som en ledsager på din rejse gennem livet, så vil den bevidsthed hjælpe dig til ikke at udsætte, hvad der er vigtigt for dig. Det kan give fred i ens eget sind at få et afklaret forhold til sin død, så frygt kan erstattes med tillid og ro. Det vil ruste dig bedre til at kunne hjælpe et medmenneske under dødsprocessen.
 
Yderligere beskrivelse
Dette kursus fører deltageren gennem en række af dødens aspekter.

Det handler om at drage omsorg for sig selv og andre gennem livet og ved dødstidspunktet.

Målgruppen er alle, som ønsker et mere afklaret og konkret forhold til døden for bl.a. dermed at være forberedt på, at du enten selv eller en af dine pårørende pludselig kan få en dødelig sygdom. Du vil få en større forståelse for, accept af og værktøjer til at leve med, at ingen undgår døden.

Kurset er intenst. Du kommer til at arbejde med dine egne følelser og holdninger. Der vil være oplæg, gruppearbejde, meditationer og refleksioner, en blanding af teori og praksis.

I løbet af kurset arbejder vi med aktiv lytning og nærvær, også på dødslejet, samt udviklingsmuligheder i kriser, svære følelser, tilgivelse, åndelig smerte og hjælp samt hospicebevægelsens menneskesyn.

Du får etableret din egen værktøjskasse med 5 ting, du i hvert fald kan gøre.

Både privatpersoner og professionelle, f.eks. ansatte i pleje- og hospicesektoren, kan have glæde af kurset.



UNDERVISER



Kursusleder Maria Damsholt er psykolog og psykoterapeut. Hun har gennem 20 år holdt kurser og forløb omkring bevidst død, med et buddhistisk udgangspunkt.

Hun har haft kræftpatienter i behandling som sygesikringspsykolog i Københavns Kommune. Hun har deltaget i alle Elisabeth Kübler-Ross’ kurser i Virginia, USA og har arbejdet som frivillig på et hospice i North Carolina, USA.

Hun er Initiativtager til foreningen Medicin Buddhas Lysende Klare Land, et center for bevidst liv og død, der hviler på et buddhistisk værdigrundlag, og er åbent for alle. Grundtanken er respekten for den døendes egne præmisser. Hun har trænet og superviseret frivillige i 20 år.

Maria underviser på dansk.



Kurset er arrangeret af Gomdes arbejdsgruppe: "Døden - Gomde DK projekt".



PROGRAM



Fredag 11. maj

10.00 - 12.30: Undervisning

12.30 - 14.30: Frokost m. mulighed for gåtur m.m.

14.30 - 15.00: Kaffe /te

15.00 - 17.30: Undervisning

18.00 - 19.00: Aftensmad

20.30 - 22.00: Meditation/refleksion



Lørdag d. 12. maj

09.00 - 12.30: Undervisning

12.30 - 14.30: Frokost

14.30 - 15.00: Kaffe/te

15.00 - 17.30: Undervisning

18.00 - 19.00: Aftensmad

20.30 - 22.00: Meditation/refleksion/gruppearbejde



Søndag 13. maj

09.00 - 12.30 Undervisning (kort pause midtvejs).

12.30 - 14.30: Frokost

14.30 - 16.00: Opsamling, evaluering
 
Arrangør Rangjung Yeshe Gomde
  
Sted Rangjung Yeshe Gomde, Esby 
Postnummer og by: 8420 Esby
Region: Midtjylland
  
Kontaktperson   gomde@gomde.dk
  
Entre ja - læs nærmere på hjemmesiden
  
Link http://gomde.dk/program/142
  
Kilde: Vist i DharmaKalender.dk - dato: 13/12-2018
Oprettet i DharmaKalender.dk den: 1/2-2018