Visuelle symboler i den tibetansk buddhistiske tradition

Dato og tidspunkt Onsdag, den 21. september 2022 kl. 19.00 - 21.00
  
Kort beskrivelse Foredragsrække ved Benny Friis Gunnø -  De buddhistiske guddomme og dødsoplevelsens symbolik Vi får ofte at vide, at buddhismen er en ikke-teistisk religion. Alligevel finder vi i tibetansk buddhisme et hav af religiøse billeder, som vi sætter på altre og hænger op på væggene i vore centre og i vort hjem. De fleste af disse billeder forestiller en mangfoldighed af buddhistiske guddomme. Guddommene repræsenterer nok det mest fremmedartede element i tibetansk buddhisme for en almindelig dansker. Benny vil både forklare betydningen af de symbolske guddomme på de smukke thankaer i Phendeling og vise eksempler på de mest kendte af guddommene fra sine egne medbragte billeder. Dato og tid: Onsdag d.14.9. kl. 19-21 Entre: 50,- Tilmelding ikke nødvendig  De buddhistiske mandalaer og dødsoplevelsens symboler De fleste mennesker bliver dybt fascinerede, når de ser de meget smukke buddhistiske mandalaer med deres farverige geometriske mønstre. Mange vesterlændinge opfatter de buddhistiske mandalaer som objekter for meditativ koncentration, hvilket ikke er helt forkert. Imidlertid skal mandalaerne forstås som en grundplan over en tredimensional visuel forestilling, der opbygges og opløses i den mediterendes bevidsthed. Denne praksis er nært knyttet til den buddhistiske dødsforberedelse. Benny gennemgår mandalaernes symbolske betydning og anvendelse, og han vil vise eksempler på forskellige typer af mandalaer, bl.a. de mandalaer, som er beskrevet i de tibetanske dødebogstekster. Dato og tid: Onsdag d.21.9. kl. 19-21 Entre: 50,- Tilmelding ikke nødvendig  De buddhistiske genstande og lykkesymboler Rituelle genstande som klokke og dorje, statuer, phurpaer m.m. pryder mange buddhistiske altre, og vi kender de berømte stupaer, som beriger mange buddhistiske lokaliteter, ikke blot i buddhistiske lande, men også i Danmark. Benny vil forklare den symbolske betydning og anvendelse af de hellige genstande på Phendelings alter og vise sine medbragte billeder af stupaer og diagrammer over symbolernes betydning. Endvidere vil Benny gennemgå centrale buddhistiske lykkesymboler. Vi vil slutte foredragsrækken af med buddhistiske ønskebønner. Dato og tid: Onsdag d.28.9. kl. 19-21 Entre: 50,- Tilmelding ikke nødvendig
 
Arrangør Phendeling
  
Sted Nørregade 7B.2 
Postnummer og by: 1165 København K
Region: Hovedstaden
  
Kontaktperson Tenzin Drolkar 40594508 Info@phendeling.dk
  
Entre 50,-
  
Link http://
  
Kilde: Vist i DharmaKalender.dk - dato: 4/7-2022
Oprettet i DharmaKalender.dk den: 19/6-2022